Boligmarkedet er presset i bund i Danmark og store dele af verden for tiden. Det tager lang tid at få solgt sin bolig, og de priser der opnås, er ikke på samme niveau som tidligere.
Mange har i de gode tider belånt ejendommen mest muligt, hvilket har medført, at der kun er en lille eller slet ingen friværdi tilbage. Så længe jobsituationen og ægteskabet er i behold, er dette af mindre betydning, men mange er i dag teknisk insolvente – selvom de har en god daglig økonomi. Går parterne fra hinanden, melder udfordringerne sig - desværre.
I adskillige tilfælde går skilsmisseparternes overvejelser på, om eksempelvis hustruen kan overtage ejendommen, så børnene kan blive boende samme sted – måske bare indtil videre. I en sådan situation er der flere løsningsmodeller, hvis den blivende part ønsker at overtage ejendommen, men ikke kan betale den fraflyttende part sin andel af provenuet med det samme.
Ejendommen kan eksempelvis her og nu overtages til restgælden, og derudover mod at køber udsteder et gældsbrev på et aftalt beløb. Resttilgodehavendet forfalder så efter et bestemt antal år, eller når børnene flytter hjemmefra/på efterskole eller andet. Denne øvelse udskyder behovet for likviditet indtil det passer ind i familiens cyklus.
Mange betinger aftalen af, at hvis der flytter en ny partner ind i ejendommen, og den tilbageblivende parts økonomiske forhold dermed ændrer sig, så skal der ske en indfrielse af gældforholdet kort tid efter – kort sagt, vil manden have resten af sine penge, hvis hustruen flytter sammen med en ny!
Udskydelse af likviditetsbehovet giver mulighed for, at den tilbageblivende part undgår at skulle ud at optage yderligere belåning i ejendommen, hvilket medfører et nedsat rådighedsbeløb i en periode, hvor der skal bygges et nyt hjem op.
En yderligere belåning er ofte slet ikke mulig at opnå, hvis der i forvejen er stor belåning i ejendommen. Bankernes strammere kreditpolitik gør også, at det ikke er nemt at opnå godkendelse til optagelse af tillægsbelåning i den ejendom, hvor der nu kun er én debitor tilbage til at betale udgifterne.
Oprettes der et gældsbrev på restkøbesummen, kan parterne eventuelt også supplere den indbyrdes sikkerhed med et ejerpantebrev, der tinglyses på ejendommen og dermed ”spærrer” for yderligere belåning, hvis der skulle opstå mulighed for dette på sigt.
Ejerpantebrevet lægges til sikkerhed for sælgers tilgodehavende, så der ikke bare er oprettet en personlig fordring, men derudover også pant i ejendommen. Dette kan være medvirkende til at flere i denne situation tør yde kredit til den tidligere ægtefælle, selvom forholdet ikke er bæredygtigt i øvrigt.
Når parterne imidlertid ikke til enighed om en overdragelse til den ene eller den anden, må ejendommen nødvendigvis sælges til 3.mand – oftest via en ejendomsmægler. Dette kan give et endnu mindre gunstigt resultat i det nuværende marked, hvor mange ejendomme sælges med underskud.
Parterne må derfor forsøge – tidligst muligt i processen - at opnå enighed om, hvad der skal ske med ejendommen, og ikke mindst overveje, hvad der vil give den bedste situation for parterne på kort og langt sigt.
Det er en god ide at søge bistand hos en advokat/rådgiver i den proces. Rådgiveren kan være behjælpelig med at få salgsprocessen i gang i tide. Sker dette ikke, ender mange i situationer, hvor kreditmuligheder hos banken, venner og familie er opbrugt førend situationen med dobbelt husleje er løst.
I et ejendomsmarked, hvor prisafslag og lange beslutningsprocesser er hverdag, gælder det om at komme tidligere frem til en handlingsplan og dermed en fælles løsning, hvis skilsmissen skal gennemføres med færrest mulige økonomiske omkostninger – på kort og længere sigt.