Baggrunden for den herskende samfundsopfattelse var, at kvinden ikke var på arbejdsmarkedet og derfor havde et forsørgelsesbehov, hvilket medførte en naturlig samfundsmæssig interesse i at etablere en forsørgelsespligt overfor kvinden via ægteskabet.
I takt med kvindernes entré på arbejdsmarkedet, en stigende velstand, velfærdssamfundets udvikling og kvinders mulighed for at forsørge sig selv, er ægteskabet som socialt sikkerhedsnet langsomt gledet i baggrunden til fordel for kvinders selverhverv og -forsørgelse.
I dagens Danmark er det nærmest mere reglen end undtagelsen, at par har et længerevarende samliv, får børn, køber ejerbolig eller bil i fællesskab, før man indgår ægteskab.
Arvelovgivningen i Danmark i den samme periode har ikke undergået de samme ændringer som danskernes familiemønster, hvorfor der op igennem 1990'erne opstod en stadig større forskel på det familiemønster arveloven havde sit udgangspunkt i og familien Danmarks familiemønster omkring århundredeskiftet.
Ingen arveret for samleveren
I mange familier og medier er det den gængse opfattelse, at en samleveren igennem mange år selvfølgelig arver, hvis man skulle gå bort.
Det var da også formålet med fremsættelsen af lovforslaget om ændring af arveloven i 2006, fordi man ønskede at give ugifte samlevende par den lovmæssige arveret, der har været genstand for heftig debat igennem de sidste 10 – 15 år.
Kort før sidste behandling af lovforslaget i Folketinget udgik denne arveret imellem ugifte samlevende imidlertid. Daværende minister Birthe Rønn Hornbech udtalte dengang, at hvis ugifte samlevende ønskede at arve hinanden, så måtte man oprette testamente.
I forbindelse med vedtagelsen af lovændringen, blev der derfor ikke indført en lovmæssig arveret imellem ugifte samlevende, uanset hvor længe samlivet har varet. På trods af stor opbakning i folketingssalen, befolkningen og medierne, blev arveretten imellem ugifte samlevende altså ikke en del af den nye arvelovgivning.
Opret testamente hvis samleveren skal arve
Selvom der ikke blev indført nogen arveret for ugifte samlevende, ændredes reglerne dog alligevel til fordel for denne befolkningsgruppe. En lovændring åbnede i stedet mulighed for, at begunstige sin samlever på bekostning af ens øvrige arvinger.
Denne begunstigelse af ens samlever forudsætter oprettelse af testamente og medfører en mulighed for at op til 7/8-dele af ens værdier ved død tilfalder samleveren. Efter den tidligere arvelovgivning, var det alene muligt at testamentere op til halvdelen af ens værdier til sin samlever, mens den andel halvdel skulle gå til afdødes øvrige arvinger – typisk børnene.
Testamentsformen kaldes i daglig tale et "udvidet samlevertestamente", der sikrer at den betydeligste del af ens bo tilfalder ægtefællen. Derved sikres, at ugifte samlevende, næsten på lige fod med ægtefæller, i bedre omfang sikres muligheden for at forblive i den hidtidige ejerbolig og opretholde den levestandard man hidtil har haft.
Uskiftet bo er fortsat ikke en mulighed for ugifte samlevende, da der skal fordeles arv til børn m.v. efter førstafdøde.
Begunstigelse af samleveren i livsforsikringer
På trods af, at ændringen af arveloven ikke indførte en arveret imellem ugifte samlevende, er reglerne for begunstigelse og udbetaling af livsforsikringssummer m.v. til samlevere i dag udformet således, at ens samlever automatisk anses for nærmeste pårørende, såfremt samlivet med afdøde har varet mere end 2 år forud for dødsdagen.
Ønsker man samleveren begunstiget fra et tidligere tidspunkt end 2 års dagen for samlivet, kræver det fortsat en formel meddelelse til forsikringsselskabet eller pensionsinstituttet, idet det modsat fald typisk vil være børnene, der er begunstiget i livsforsikringen.
Søg kompetent rådgivning i god tid
Myterne og vandrehistorierne om ugifte samlevendes retstilling, i tilfælde af død og samlivsophævelse er mange.
Derfor anbefaler vi, at man tager et uforpligtende møde hos de lokale Ret&Råd advokater, når man forventer et papirløst samliv gennem længere tid.
Derved sikres, at man får kyndig vejledning om fordelingen af arv og værdier i tilfælde af død eller samlivsophævelse.
Hos Ret&Råd Advokater er vi specialister i ugifte samlevendes forhold, arv og testamenter og har igennem mange år hjulpet par med at sikre hinanden.
Jeppe Vang Madsen er advokat med møderet for Landsretten, og har igennem mere end 15 år rådgivet private omkring arv og testamente. På kontoret i Havnegade 17, Middelfart bistås han af advokat Martin Justesen.
Sammen udgør de den vestligste bastion hos Ret&Råd Fyn A/S, der tæller i alt 20 advokater med kontorer i Aarup, Assens, Tommerup, Odense, Nyborg og Faaborg.
Kontakt dit lokale Ret & Råd advokatkontor på tlf. 70 10 11 99.