Mere end 150 års historisk vingesus


FIRMAHISTORIE FOR RET & RÅD DJURSLAND A/S

Vi er stolte af vores historie
Det er vist nok ikke særlig almindeligt, at man kan føre et advokatkontors eksistens så langt tilbage og med nøjagtighed fastslå "kongerækken" og de enkeltes ”regeringstider”.


En stor del af æren for den historiske konstatering heraf kan tilskrives Carl Svenstrups Grenaa Bys Historie, hvori det kan fastslås, at advokatfirmaet altså den 3. september 2007 har eksisteret gennem 150 år.

Advokatfirmaet er dermed – hvis ikke det ældste, så – et af de ældste provinsadvokatkontorer i landet.

Udarbejdet af Kj. Nikolaisen og senere ajourført af advokat Paul Steninge og senest af advokat Ole Husum.

Jeg takker endelig Sidenius´ svigersøn Jørgen Larsen-Ledet, Grenaa for venlig bistand. 

Ole Husum Grenaa, den 1. august 2007

Historien startede for mere end 150 år siden

...helt præcist den 3. September 1857, hvor Lars Johan Lunøe fik beskikkelse som prokurator ved underretten og samtidig nedsatte sig som sagfører i Grenaa. I Grenaa Avis for "Løverdagen" den 12. september 1857 var indrykket sålydende meddelelse:

”Under 3 die d.M. er Exam. jur. L. J. Lunøe allernådigst beskikket til Procurator ved Underretterne i Aarhus Stift, med forpligtelse til at have bopæl i Grenaa eller indenfor en afstand af i det Høieste 1/2 Miil fra samme og i alle tilfælde at ansees som boende i bemeldte Kjøbstad.”

En meget aktiv og alsidig grundlægger
L. J. Lunøe var født i Løgstør og døde i København, 90 år gammel. Lunøe kom i 1840 til Grenaa som fuldmægtig på Herredskontoret. Han var i 1856 medstifter af Spare-, Låne- og Discontoinstituttet (nuværende Bikuben, Grenaa/ senere Danske Bank), Lunøe var forretningsfører. Han var flere gange konstitueret i embedet som by- og herredsfoged, medlem af ligningskommissionen og fra 1861 - 73 byrådsmedlem, ligesom han var branddirektør. Han drev en ret omfattende sagførerforretning.

I 1883 overgav L. J. Lunøe virksomheden til Hr. Sagfører N. Bonke og således blev ejerskabet i virksomheden overgivet for første gang.

Tradition for tillidshverv
Mange af advokaterne har i tidens løb haft forskellige tillidshverv, her følger nogle af de interessanteste.

Sagfører Bonke  var engageret på følgende tillidsposter- og hverv:

  • Direktør for ”Grenaa Bank” i 1886. Direktør indtil 1918, da banken blev overtaget af Den danske Landmandsbank (nuværende Danske Bank), hvor han fortsatte som direktør til sin død i 1926
  • Byrådsmedlem fra 1900-1909 og fra 1903-1916
  • Skatterådsformand
  • Borgmester i 1919 Grenaas første folkevalgte, hvilket mandat han på grund af sygdom nedlagde få måneder før sin død i oktober 1926

Sagfører Viale var særdeles engageret i både bankforretning og politik:

  • Byrådsmedlem (leder af den konservative gruppe)
  • Direktør i Banken for Kolind og Omegn, stiftede i 1916 (nu en del af Djurslands Bank A/S), hvor han var direktør, til sin død
  • Primus motor ved stiftelsen af Banken for Grenaa og Omegn (også en del af Djurslands Bank) i 1922
  • overligningskommissær og godsforvalter på Benzon i en årrække

Landsretssagfører Axel Sidenius  engagerede sig i mere samfundsrelevante emner

  • Repræsentant i Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening i 1937, Arhus (Kreditforeningen Danmark/ nu: Realkredit Danmark)
  • Medstifter af A/S Grenaa Hundested Færgefart i 1934 (senere Jysk Færgefart) og siden medlem af bestyrelsen og formand i nogle år
  • Medlem af Styrelsen i Forenede Danske Motorejere i en årrække , i en periode som kredsformand for Nordjylland
  • Medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Skakunion og kredsformand for Randers Amt

Nye tider, fusioner og ny selskabsform
Landsretssagfører E. Busck-Rasmussen, deltog ikke i det politiske liv, men koncentrerede sig om sit håndværk. Han var dog medlem af et par selskabsbestyrelser og i en periode medlem af Advokatsamfundets Erhvervsråd.

1992 omdannedes advokatinteressentskabet til et advokataktieselskab.

Den 1. april 2000 fusionerede advokatfirmaet med to andre advokatfirmaer, idet man stiftede et helt nyt advokataktieselskab. Firmaet fusionerede således med Advokatfirmaet Brath & Sesler. Herved fik advokatfirmaet samtidig en repræsentation i Ebeltoft, hvor de i øvrigt havde drevet advokatkontor siden 1892.

Tillidshverv på en anden måde og advokatkæde
Før i tiden var det ofte en naturlig forlængelse af advokat hvervet, at man også blev en del af det politiske og økonomiske liv i den egn man var tilknyttet. Det er ikke længere så almindeligt.

Advokat Ole Jensen har i en kort årrække været tilknyttet Aarhus Universitet som underviser, og har således bidraget i et bredere samfundsperspektiv. Senere blev han ansat som dommerfuldmægtig ved Retten i Grenaa, indtil han indtrådte som partner i år 2000. Samtidig hermed indtrådte advokatfirmaet i den landsdækkende advokatkæde Ret & Råd, og ændrede samtidig navn til Ret & Råd Djursland.

Advokatfirmaet har på 150 års jubilæumsdatoen 3. september 2007 i alt 6 partnere: Mads Brath, Michael Sesler, Ole Jensen, Ole Husum, Kirsten Skodborg samt Jørgen Steffensen.

Kj. Nikolaisen, 2007 (her i fork. red. udgave 2009)

 

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 06.11.2009
Virksomhedshandel og generationsskifte

Find en advokat

Find din advokat hurtigt, eller søg efter et fagområde du mangler hjælp inden for.

Link Læs mere 

Solsikke og bi

Historisk advokatoversigt


Ret og Råd Djursland

Link Advokater oversigt