Advokater skal tale med Hr. og fru Danmark


Advokaterne sakker bagud i deres kommunikation sammenlignet med det offentlige, private og danskerne, der har undergået en stor udvikling de seneste ti år, forklarer sprogekspert. Nu går advokaterne i Ret&Råd til vaflerne for at fjerne ulden i munden.

De fleste danskere kender sikkert oplevelsen af at åbne et brev fra advokaten, og ikke rigtig forstå, det der står. Mange advokater er nemlig alt for dårlige til at forklare sig enkelt, fordi de bruger et for avanceret og teknisk fagsprog.

Men det er ikke så overraskende, vurderer sprogfirmaet Ad Hoc Translatørservice A/S, der arbejder med virksomhedskommunikation inden for advokatbranchen. Danskerne skriver og taler i dag i et mere hverdagsagtigt sprog end for ti år siden, men i samme periode har advokater ikke været dygtige nok til at luge ud i juristtermerne.

”Danskerne har vænnet sig til at tale et mere enkelt dansk særligt indenfor de seneste ti år. Det skyldes bl.a., at vi kommunikerer meget mere via mobiltelefoner og e-mails, hvilket gør sproget mere enkelt. Samtidig har den offentlige sektor og det private erhvervsliv indført talrige sprogprogrammer, der beviseligt har gjort det meget lettere at forstå deres budskaber. Hele denne ændring skaber forventninger hos danskerne om, at også advokater ændrer deres måde at kommunikere på, fordi det bliver normen,” siger Bo Myhrman, Ad Hoc Translatørservice A/S, der oversætter juridiske dokumenter.

Advokater fjerner jura-uld
Nu griber Danmarks største advokatkæde Ret&Råd imidlertid fat i egen barm og lancerer en hjemmeside, som skal fjerne jura-ulden hos advokaterne. For advokaterne skal ned i øjenhøjde med Hr. og Fru Danmark, forklarer virksomhedens direktør, Casper Haugaard Grønnegaard, der nu vil styrke området.

”Advokater i hele branchen anvender ofte et fagsprog, som almindelige danskere ikke er helt fortrolige med. I Ret&Råd vil vi gå forrest og være med til at udvikle kommunikationen til vores kunder. Herudover vil vi supplere den offentlige information, så danskerne er bedre informeret om nye love. Vi er allerede gået i gang med dette arbejde. I det seneste år har vi løftet vores kommunikation omkring nye lovtiltag med en ny type nyhedsbreve på nettet. Det er nogle af de ting, vi skal bygge videre på,” siger direktør for Ret&Råd, Casper Haugaard Grønnegaard.

Ret&Råd har i det seneste år udsendt stribevis af nyhedsbreve, hvor danskerne kan finde svar på en lang række spørgsmål i forbindelse med nye lovtiltag, og hvordan de påvirker danskerne. Virksomhedens mål er at styrke den offentlige information omkring eksisterende og nye love, og gøre Ret&Råd til danskernes naturlige valg, når de skal søge juridisk information på nettet.

For flere oplysninger
Direktør, Casper Hauberg Grønnegaard, tlf. +45 26 84 16 41
Marketingansvarlig, Peter Gammelgaard Mortensen, tlf. +45 70 20 70 70

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 13.11.2008
Oprettet: 25.01.2008
Vi fejrer ny hjemmeside

Pressekontakt

Har du spørgsmål? Kontakt:

Casper Grønnegaard
Direktør, Ret&Råd
T: +45 26 84 16 41
E: chg@ret-raad.dk

Ellers kontakt:

Sekretariatet
T: +45 70 20 70 70
E: sekretariatet@ret-raad.dk

Log ind

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til sidens indhold? Kontakt venligst Ret&Råds sekretariat.