Reglerne for, hvordan en kommune må støtte idrætten er komplekse og afhænger af på hvilket niveau, der dyrkes idræt.
Grænsen for hvornår en idrætsforening går over til at være en kommerciel forretning, kan være vanskelig at finde - men den er afgørende for, hvor meget og hvordan en kommune må bakke op om aktiviteterne uden at komme på kant med lovgivningen. Et centralt spørgsmål er således: Hvor går grænserne for en kommunes engagement i det lokale idrætsliv?
Kommunen og borgerne
Kommunen må godt stille idrætsfaciliteter til rådighed for borgerne, yde støtte til dem og give tilskud til idrætsforeningers drift. Men kommunen må ikke drive erhvervsvirksomhed eller give økonomisk støtte til erhvervsvirksomheder. Kommunen må derfor ikke selv drive eller støtte en sportsklub, der kan betragtes som en erhvervsvirksomhed.
Din kommunen må godt tilvejebringe, udvide og drive sportsanlæg for at medvirke til at fremme idrætten og varetage borgernes interesse i at kunne overvære underholdende sportskampe - altså sportskampe, der udkæmpes af sportsudøvere fra klubber eller foreninger, der drives som erhvervsvirksommheder. Og kommunen må godt opføre et sportsanlæg, som skal bruges af professionelle, fordi det kan have et turismefremmende formål.
Samarbejdet med de professionelle klubber og forbund
Kommunen må godt opføre eller udvide og drive et fodboldstadion, en sportshal eller lignende og stille anlægget til rådighed for professionelle klubber med henblik på at medvirke til at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse. Der er dog en betingelse: Kommunens aftaler med den professionelle klub skal indgås på markedsvilkår. Lejer en professionel klub din kommunes anlæg, skal lejen derfor svare til markedsleje.
Hvornår kan en klubs aktiviteter betragtes som erhvervsvirksomhed?
Hvis den tjener penge? Hvis den ønsker at tjene penge? Hvis den er organseret i selskabsform? Hvis medarbejderne får fuld løn? Det er ikke ligetil - men det er altså afgørende for, hvilken grad af engagement kommunen kan involvere sig med uden at være på kant med Indenrigsministeriets grundsætninger og praksis på området.
Reglerne er for en stor dels vedkommende uskrevne og grænserne i nogen grad flydende på området. Advokaterne i Ret&Råd Sport kender både de skrevne og de uskrevne regler og den omfattende praksis fra Indenrigsministeriet og tilsynsrådene. Vi kan derfor rådgive dig, så du ikke kommer til hverken at engagere din kommune for meget eller for lidt i det lokale idrætsliv.