Dette kan godt kan ske mundtligt, hvis man ellers kan bevise det bagefter.
Entrepriseforhold er oftest komplicerede forhold, hvor der står mange penge på spil, og hvor ofte en detalje kan være afgørende mellem succes eller fiasko, så det er bagefter meget vigtigt under en senere voldgiftssag at kunne fastslå, hvad der gik galt, samt hvem, der bærer ansvaret herfor.
Da det er håndværkeren, der som udgangspunkt helt klart bærer risikoen for at en byggeopgave er veludført og mangelfri, er det også håndværkeren, der må sikre sig bevis for, at ikke han, men en anden, f.eks. bygherren, arkitekten eller tilsynsførende eller en anden håndværker er skyld i det dårlige resultat eller har godkendt en anden udførelsesmåde. Kan han ikke det, kommer håndværkeren til at betale gildet.
Hvis en håndværker bliver klar over, at der er noget galt med den foreskrevne udførselsmåde, har han også pligt til at reklamere. Han kan ikke bare lave arbejdet som beskrevet vel vidende, at resultatet måske bliver dårligt.
Da selv håndværkere er en slags mennesker, og da mennesker ofte glemmer, lyver, eller husker forkert, når de selv er under pres eller det er deres pengepung, det går ud over, og da det bagefter er svært at finde ud af, hvad der er mundtligt aftalt eller sket, opererer man specielt i entrepriseretten med et krav om skriftlighed i alle væsentlige forhold.
Det er simpelthen fordi en voldgiftsret eller domstol ikke er et orakel eller er synsk, men 1 - 2 år efter stadig kan læse udbudsmateriale, tegninger, breve, aftalesedler og især byggemødereferater, og typisk på grundlag af dette skriftlige materiale er nødt til at træffe en afgørelse af de stridigheder, der måtte være opstået under byggeriet, samt de mangler mv., der måtte være.
Kort sagt: jo bedre skriftligt materiale, des mere korrekt afgørelse træffes der.
Det er derfor afgørende, at håndværkeren skriftligt reagerer på/protesterer mod f.eks.
AB § 15 uforudsete forhold/vanskeligheder AB § 15 fejl i udbudsmaterialet/andet materiale
AB § 19 fejl eller manglende tilførsel af protester eller krav om
ekstrabetaling i byggemødereferater
AB § 24 forsinkelser/spilddage/tidsfristforlængelser
AB §§ 12, 15 og 20 mangler ved arbejde overtaget fra andre
AB § 14 ændringer, ekstraarbejde, manglende aftalesedler
krav om tidfristforlængelse
altså ikke kun råbe “gewalt”, men skrive “gewalt”, dvs. sørge for ved fax, mail, aftaleseddel eller ved tilførsel i næstfølgende byggemødereferat at klargøre sin stilling, så den er bevaret for eftertiden.
Byggemødereferater og tilførsler hertil samt aftalesedler er jo netop skriftlige, og de bruges uden blusel af bygherrer og rådgivere under en senere voldgiftssag.
Og sørg for, at det hele kommer med, selv om arkitekten/tilsynsførende siger, at det er pjat, eller endnu værre, at det vil han ikke skrive (fordi han måske er klar over, at konsekvenserne kan ramme ham selv). Hvis det alligevel ikke kommer med i referatet, skal der protesteres ved førstkommende byggemøde over det manglende, med fornyet krav om, at det medtages, og sker det ikke, skal man straks protestere skriftligt, jf. ovenfor. Hellere tage munden for fuld, end for lidt.
Hvis ikke man protesterer skriftligt, har man samtykket og risikerer som udgangspunkt at fortabe sine rettigheder. Man får ikke dækket sit ekstraarbejde, får ikke sin tidsfristforlængelse, kommer til at bære ansvaret for andres fejl og forsinkelser, og skal måske gennemføre entreprisen på en uhensigtsmæssig og dyrere måde, og vender et i forvejen beskedent overskud til et dundrende underskud.
Samtidig er det vigtigt at påpege, at man – sammen med sine a-contoafregninger også bør opgøre og fakturere de ekstraarbejder, man er i gang med eller er færdige med. Så får man hurtigt en indikation af, om iværksættelsen af ekstraarbejde, der jo desværre alt for ofte aftales mundtligt, er eller bliver godkendt.
Det giver bedre likviditet, og man får ”slagsmålet” nu, og ikke først efter afleveringen, når alt arbejdet er udført, og bygherren/rådgiver har meget lettere ved at påstå, at arbejdet ikke er aftalt, og så få betalingskredit i form af en langtrukken voldgiftssag.
Advokat Tom Tønnies, RET&RÅD, Vejen
05.02.2010.